Dette nyhedsbrev handler mere om lukketider end åbningstider.
Bestyrelsen drøftede åbnings- og lukketider på det seneste bestyrelsesmøde i denne uge, og konklusionen blev, at Storms Hjørne holder lukket d. 24/12 + 25/12 + 26/12 samt d. 31/12 of 01/01. Det er den rigtige beslutning, da det forudses at være problematisk at få butiksvagter de pågældende dage.
Der udarbejdes et skilt til opsætning i butikken.
Det forventes at referatet fra bestyrelsesmødet vil være tilgængeligt på vores hjemmeside i starten af den kommende uge.
Yderligere forlyder det, at isolering af kælderen starter på tirsdag den 20/12. Det bliver dejligt, når rumtemperaturen i butikken bliver hævet.
InfoGruppen ønsker alle en rigtig dejlig jul ?